Sport-DK bloggen - 02.04.10 - 11:53

Sport-DK er stolte af at kunne fortælle, at vi har indgået et samarbejde med speedskatings mest populære mærke BONT.

Sport-DK vil fra 2010 føre hele BONT sortimentet med påklædning, skøjter til børn, motionister og speedskatere. Vi vil i løbet af foråret påbegynde støbning til customskøjter. Sport-DK er glade for samarbejdet med den meget seriøse australske producent, der gennem de seneste år har præget rulleskøjtesporten både internationalt og nationalt.

Med BONT på hylderne råder Sport-DK over Danmarks største udvalg af rulleskøjter til fitness og speed. Det giver vores kunder endnu større mulighed for at finde den rigtige støvle med bedst individuelle pasform.

For mere information om BONT kontakt venligst Anders og Jesper på info@sport-dk.dk

Sport-DK bloggen - 02.01.10 - 16:49

Sport-dk glæder sig til at byde alle velkommen til Forårsløbet søndag den 7. marts 2010 i Sorø.
Starten går kl.10.00 for enden af Søgade. Ruten rundt om Sorø Sø vil være afmærket, så der ikke er tvivl om ruten.

Prisen for deltagelse er 70 kr. ved tilmelding senest søndag den 21. februar, hvorefter prisen er 120 kr. De første 50 tilmeldte modtager en gratis løbe t-shirt på dagen. Så skynd dig at melde dig til Forårsløbet 2010 allerede i dag!
Da løbenumrene bliver udleveret på dagen, er det en god ide at komme i god tid.
Tilmelding på dagen koster 120 kr., og er muligt fra kl.9.00. Vi ser gerne, at du har det pågældende beløb med.

Glæd dig til en god oplevelse sammen med familie og venner, hvor der i mål venter et diplom og en goodiebag til alle deltagere, der gennemfører Forårsløbet 2010. Der udloddes desuden præmier til de første, der løber over målstregen.

Så uanset om du vil slå personlig rekord eller drømmer om at løbe rundt om Sorø Sø, så kom og vær med til at løbe foråret i møde!

Med venlig hilsen

Sport-dk
Runa V. Andersen og Andrea V. Søndergaard Stud. Prof. Bach. i Ernæring og Sundhed.

Sport-DK bloggen - 01.28.10 - 19:46

Af Tina Troelsen, stud. Prof. bach. i ernæring og sundhed

Det danske samfund følger godt med USA stilen, ved at alting bliver større og større som fx sodavandene, slikposerne eller størrelsen på menuerne i restauranten. Dette har forårsaget at mange danskere går følger tendensen til at blive overvægtige.
På baggrund af dette er mange danskere bevidste om, at hvis de fortsætter med den livsstil vil det med tiden få konsekvenser. Det har medvirket til, at mange danskere er faldet med på bølgen om light produkterne, da de lever i troen på, at det er et bedre alternativ og de vil kunne fortsætte med at spise den samme mængde som hidtil, bare med et mindre indhold af fedt og sukker.
Desværre viser det sig ikke helt at være tilfældet, da mange af produkterne har et højt energiindhold og derved vil varen indeholde mange kalorier.
I følge levnedsmiddelloven, bestemmes det at en fødevare må kaldes let eller et light produkt, hvis den indeholder 50 % mindre fedt eller sukker i forhold til et tilsvarende standartprodukt. Dette betyder ikke at fødevaren er fri for fedt eller sukker.

Sødestoffer
I mange light produkter bliver det raffinerede sukker erstattet med sødestoffer for at nedsætte energiindholdet i varen. De mest almindelige stoffer som bliver anvendt til det er saccharin, aspartam, acesulfamkalium, cyclamat, sorbitol og xylitol. Disse stoffer kan bl.a. forefindes i produkter som yoghurt, marmelade, is, slik, sodavand og saftevand, der enten er med til at søde lige så meget som almindeligt standart produkt af sukker eller at det søder mere end almindeligt sukker. Derfor kan smagen virke meget sødere i forhold til et standartprodukt ved indtagelsen af det.


Indvirkning på kroppen
Der er stor uenighed om hvorvidt sødestoffer medfører helbredsmæssige gener. Et meget anvendt stof som aspartam har igennem en årrække blevet beskyldt for at være årsag til bivirkninger som hovedpine, træthed, søvnløshed, kløe eller til depression. Dog er disse anklager blevet tilbagevist, da fødevarestyrelsen har konkluderet at stoffet er sikkert at bruge i fødevarer. De har dog valgt at sætte en max grænse af det acceptable daglige indtag, der udgøre 40mg/kg legemsvægt. Dette vil svare til 14 dåser light sodavand eller hvis kaffen bliver sødet med 80 små sødeposer.

Nogle sødestoffer såsom cyklamat, sakkarin, acesulfam k, sucralose og som nævnt ovenfor aspartam de indeholder ingen kalorier eller energi. Derimod sødestofferne som sorbitol, fruktose, isomat, maltitol der bliver omdannet til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. Disse stoffer giver brændstof til cellerne og hjernen bare i en mindre grad end standart produkter.

Light produkter og vægttab
At vælge at tabe sig med light produkter er ikke den helt optimale måde at tabe sig på. Det er bedre at spise en varieret kost som er nærende. Derfor er det essentielt at få masser af fiberrig frugt og grønt, magert kød og mejeriprodukter, drikke masser af vand og dyrke motion.

Hvis valget fremover står på et light produkt, er det en god ide at være særligt opmærksom på varedeklarationernes energiindhold og spise light produkterne i moderate mængder. Derfor kan en rettesnor være at følge fødevarestyrelses vejledning for light og let produkter for levnedsmidler. Disse retningslinjer lyder således:

Betegnelsen anvendes for let og light produkter hvis fedtholdige produkter har et
. Fedtindhold som er reduceret med minimum 50 %
. Energiindhold som er reduceret med 30 %

Betegnelsen anvendes på let og light for sukkerholdige produkter, som sukkersøde drikkevarer, syltetøj, is osv. Hvis
. Både sukker- og energiindholdet er reduceret med 30 %

De opstillede retningslinjerne er ikke udviklet som et mål for slankeprodukter, men nærmere til almindelige fødevarer med et mindre fedt eller sukker indhold.
Ved at følge disse retningslinjer vil det være nemmere at tabe sig og vedligeholde vægten samt at være sikker på at få en sufficient kost.

Overordnet er light produkter ikke det bedste alternativt for at leve sundt, men kan sagtens være et supplement i stedet for nogle af standard produkterne. Det er essentielt at være kritisk overfor produktets varedeklaration og tjekke energiindholdet i varen, for at undgå et for stort kalorier indtag og stadig være bevidst om at spise den pågældende vare i moderate mængder.


Kilder: Fødevarestyrelsen, fødevareministeret

Sport-DK bloggen - 01.21.10 - 13:27

Af Andrea Søndergaard og Runa V. Andersen, Stud. prof.bach i ernæring og sundhed

Sundhedsstyrelsens motionsanbefalinger:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bevæger sig dagligt. Som voksen minimum 30 minutter og børn og unge under 18 år minimum 60 minutter. Som udgangspunkt skal den fysiske aktivitet foregå ved moderat intensitet, men mindst to gange om ugen anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet ved høj intensitet. Denne fysiske aktivitet skal fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.
Når Sundhedsstyrelsen nævner moderat og høj intensitet, mener de; moderat intensitet er bevægelse, hvor man får pulsen op, men at det stadig er muligt at føre en samtale. Høj intensitet er bevægelse, hvor pulsen stiger til et niveau, hvor man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for motion på: http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet.aspx

Fordelene ved at dyrke motion:

Der er en lang række fordele ved at være fysisk aktiv regelmæssigt. Disse er at man forebygger en lang række livsstils- og folkesygdomme, bl.a. kredsløbssygdomme såsom type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, visse former for kræft og psykiske lidelser. Foruden de gavnlige fysiologiske effekter, fremmer fysisk aktivitet ligeledes livsglæden, selvtilliden og overskud i hverdagen.

Hvilken motionsform skal jeg vælge?

For den utrænede er det vigtigt at finde en motionsform som man finder interessant, og som man evt. kan dyrke sammen med andre. Dette kan f.eks. være løb, som er en lettilgængelig motionsform, der kan udøves af stort set alle, og som har positiv effekt på konditionen samt knoglerne. Endvidere styrker man muskulaturen i benene. I forlængelse af løb kan nævnes cykling, som foruden at være lettilgængelig, også er et oplagt transportmiddel. Cykling er en motionsform der kan dyrkes af flere, fordi den ikke belaster kroppen på samme måde som løb. Endvidere er der svømning, som er en endnu mindre belastning for kroppen, forstået på den måde, at man ikke belaster led og sener, men det er stadig en fysisk krævende motionsform.
Foruden for disse tre motionsformer, findes der et væld af andre former for motion. Man kan melde sig ind i en forening, hvor man f.eks. kan leje en badmintonbane en gang om ugen eller et motionscenter, hvor der er flere forskellige hold man kan melde sig på.

Sæt et mål!

Vi studerer Ernæring og Fysisk aktivitet på Ankerhus Seminarium og vi interesserer os derfor meget for fysisk aktivitet. Vi har begge to et mål i 2010 om at gennemføre et maraton. Et konkret mål motiverer os til at løbetræne i hvert fald tre gange om ugen, desuden styrketræner vi for at holde kroppens muskler ved lige.
Når man sætter sig et mål, som vi har gjort, er det vigtigt, at man sætter sig et mål som man er sikker på man kan nå, for det handler nemlig om at få en succesoplevelse med ens træning. Dernæst kan man arbejde mod et større mål, en større udfordring. Målet behøver ikke at være at skulle gennemføre et løb, som det er i vores tilfælde. Det kan ligeså vel være at løbe 5 km på kortere og kortere tid, et vægttab etc.
Vi har oplevet, at den tilfredsstillelse man får ved fysisk aktivitet, er alle anstrengelserne værd. Som vi har det nu, kan vi slet ikke lade være med at dyrke motion. Vi er blevet afhængige af motion og den positive effekt motionen har på vores liv.